Fortælling

Fortælling

Bo tilbuddet Solgaarden, er et tilbud for 18-25 årige unge med indlæringsvanskeligheder eller udviklings hæmning  Beboerne har behov for bostøtte og erhvervstræning  Solgaarden har 20 lejligheder, to fælles stuer og et fælles køkken til rådighed.
Ida er beboer på bo tilbuddet Solgaarden, Ida er 19 år gammel og har diagnoserne Border line syndrom og ADHD i mild grad. Ida har brug for støtte til hverdagens gøremål og økonomi. Ida er meget engageret i sin praktikplads på McDonald’s og ønsker et fast job der i fremtiden. Hun udviser stor glæde i hverdagen og fungere godt socialt på både praktikpladsen og Solgaarden.

Ida har dagligt tilknyttet to pædagoger, Tina og Michael. I hverdagen fungerer Ida godt med sine pædagoger. Hun kan dog vise konflikadfærd når hun presses til opgaver hun ikke har interesse eller motivation for.   

Fortællingen er lavet ud fra observationer som pædagogen Tina har lavet på Solgaarden.

Det var en torsdag formiddag, solen skinnede og Tina kom cyklende på hendes nye røde damecykel, på vej mod Solgaarden, med et stort smil på læben. Hun så frem til endnu en dag på arbejdet.

Da Tina kom ind af døren, blev hun mødt af duften af frisk brygget kaffe, normalt stod Ida klar med en kop til hende, men i dag var Ida der ikke. Det undrede Tina, det var ellers et ret fast morgenritual de havde sammen.

Tina gik ud i køkkenet og lagde hendes jakke over stolen ved fælles bordet  hun hældte kaffen op i kopperne og gik op af trappen mod Idas værelse.

Ida lå stadig i sengen da Tina kom ind, gardinerne var trukket for og vasketøjet rodede i sofaen, det lignede ikke Ida, da hun normalt var meget pligtopfyldende.

”God morgen, ligger du stadig der og snorker?” Spurgte Tina, i et roligt og venligt toneleje. Ida brummede og vendte sig om på den anden side.

”Skal du ikke på arbejde i dag Ida, klokken er ved at blive mange, så hvis du skal nå det, så skal du snart til at løbe stærkt.” Drillede Tina kærligt.

”Nej, jeg har det ikke godt i dag, jeg har meldt mig syg, så jeg bliver altså hjemme.” Mumlede Ida nede fra dynen, hun undgik øjenkontakt og trak dynen over hovedet.

”Okay, god bedring Ida, du må endelig sige til hvis der er noget du har brug for, vand eller sådan noget?”

Tina satte døren på klem og gik nedenunder igen. Der var mange opgaver som skulle løses den dag.

Over middag mødte Michael ind, han var i et strålende humør og havde nydt sin formiddag. Hans energi smittede tydeligt af på beboerne, som pjattede mens de lavede aftensmaden. Tina overlappede med Michael, hun fortalte ham at Ida lå syg oppe på sit værelse.

Efter Tina var kørt, kom Ida ned af trappen, hun havde været i bad og sat håret op, duften af hendes parfume fyldte rummet.

”Fedt nok, du har fået det bedre Ida, vil du være med til at lave mad?” Michael hilste på hende med et frisk smil.

Ida smilede tilbage til Michael og hendes hjerte slog et ekstra lille slag, hun kunne mærke hun rødmede lidt. Hun gik hen til gryderne og hjalp til.

Dagen efter tog Emma med Ida ud for at shoppe, Ida manglede nyt tøj til festen på Solgaarden om aftenen.

Ida prøvede et par forskellige kjoler på, men hun fandt ikke rigtig noget hun kunne lide, så de gik videre. I den næste butik fandt Ida en flot rød kjole, hun prøvede den på og viste den til Emma.

”Syntes du ikke den der kjole er lidt øhm, lille?” Spurgte Emma. Ida blev lidt fornærmet, hun kunne virkelig gode lide kjolen.

”Jeg er ligeglad, jeg syntes den er vildt fræk, men tror du Michael ville kunne lide den?”

Emma kiggede lidt skævt på Ida og undrede sig lidt.

”Er det ikke lige meget om Michael kan lide den? Det er jo dig der skal have den på.”

Sagde Emma, der egentlig syntes at kjolen var lidt for afslørende.

Om aften tog Ida stolt hendes nye kjole på og gjorde lidt ekstra ud af make-uppen, hun stod længe og spejlede sig. Emma kom ind på hendes værelse, hun havde lovet Ida at hjælpe hende med at få glattet hår. De stod og pjattede lidt.

Sammen gik de ned i fællesstuen.

Michael stod for madlavning med den nye beboer Camilla, musikken spillede svagt i baggrunden og humøret blandt både beboere og pædagoger var højt.  

Den store fællesstue var dekoreret med et pyntet bord i midten af rummet, Ida er i gang med at dække bordet, da Camilla kommer hen og flytter på bordkortene.

”Michael har altså sagt at han og jeg skal sidde sammen, fordi jeg er ny her.” Sagde Camilla højt.

Ida blev rasende, hun følte det virkelig provokerende at Camilla kom og blandede sig i hendes opgaver.

”Du skal bare blande dig udenom kælling, jeg har længe planlagt at jeg skulle sidde sammen med Michael!”  Råbte Ida, mens hun rystede af raseri.

”Hey, hvad sker der lige her piger? Vi skal da alle kunne være her, I kan da sidde på hver jeres side af mig!”

Ida satte sig ned, hun følte at festen allerede var helt ødelagt.

Stemningen steg lidt i løbet af aftenen, musikken blev højere og beboerne dansede sammen. Ida trak Michael med ud for at danse til hendes ynglings sang, han går med hende, selvom han kan se at hun er lidt småfuld.  

Ida trak sig tættere ind til Michael, han afviste hende ikke, selvom han egentlig syntes hun var lidt for tæt på.

Camilla kom ud på dansegulvet og Michael vendte sig om mod hende, for at få hende med i dansen.

Ida blev frustreret over at Michael gav Camilla alt sin opmærksomhed. Hun hev lidt i Michael, men han vendte sig ikke helt mod hende igen.

Ida løb ud af fællesstuen og op på hendes værelse, med tårende løbende ned af hendes kinder. Så kunne det hele også bare være lige meget!

Hun smed sig på sengen og græd, hun havde bare lyst til at løbe langt væk fra det hele.

Efter lidt tid bankede det forsigtigt på døren, det var Tina.

”Er du okay derinde? Må jeg ikke godt komme ind Ida, vi er lidt bekymrede for dig.”

Ida gav hende lov til at komme ind, Tina satte sig på hendes sengekant og strøg sin hånd hen over dynen.

”Det er bare ikke fair, Michael kan meget bedre lide hende den nye smatso og han gider slet ikke danse med mig mere. Han er bare så dejlig, men han ser mig slet ikke, er jeg virkelig så grim?!”  Hulkede Ida nede fra dynen.

Tina opdagede pludseligt hvad det hele handlede om og overvejede hvordan hun skulle takle det.

”Du er ikke grim Ida, du er en meget smuk pige, men Michael har jo en kæreste derhjemme og desuden så er han ansat her, ligesom mig, så han må slet ikke få den slags følelser for dig.”

Tina og Ida taler længe sammen. 

Efter lidt tid falder Ida ned igen og vælger at gå med ned til festen igen.

Dagen efter festen holder pædagogerne personalemøde hvor Idas forelskelse bliver bragt på banen.