Brøler fortælling fra praksis.

Det var i min 1 praktik på pædagogisk assistent uddannelsen. Jeg var ude i en SFO, hvor der også var tilknyttet en anden SFO i samme hus, for børn med sociale handicaps (ADHD, autisme osv). Det var en varm sommerdag, hvor jeg var udenfor med nogle af de børn som jeg var tilknyttet til i SFO'en. Vi havde det sjovt og hyggede os, det ændrede sig så, da en af drengene (Viktor) kom til med et uheld og gør noget som virkede provokerende for en af de andre drenge (Kasper) fra special SFO'en.
Kasper fra special SFO'en løber hen mod Viktor for at slå ham med en kæp, som han havde højt hævet over hovedet. Jeg registrere hurtigt hans intentioner, og kommer hurtigt foran Viktor som skulle til og have en på hovedet. Kasper med kæppen kommer hen mod mig løbende, rasende og aggressiv. I det går der et beskytter mode i mig. Min reaktion over for Kasper, var at jeg peger fingeren mod ham og viser et aggressivt kropsprog overfor ham og fortæller ham, at han kan bare lige prøve på det! Dette forskrækker Kasper, han stopper op og kigger vredt på mig, hvorefter han går sin vej.

Mads Thiel. (Ugyldige navne i fortællingen)

Praksis fortælling Anne

Første fortælling.

Børnehave og hjemmet.

Dagligdagen i børnehaven er præget af vinteren, så alle børn og pædagoger er indenfor.

Pædagogen Kim er en højttalende og udtryksfuld person, vellidt af både børn og voksne.

Kim går rundt og udfører de daglige opgaver, mens børnene leger i små grupper, rundt om i lokalerne.

Én af pigerne, Amalie, følger en kvindelig pædagog, som hedder Marie, rundt, mens hun gør rent efter frokost, Amalie hjælper med at rydde op og tørrede bordet af.

Kim kommer ind og ønsker at Amalie deltager i de andres leg i stedet for at følge Marie rundt hele tiden.

Da han vil tage Amalie i hånden trækker Amalie hånden til sig, hun vil hellere hjælpe med at rydde op end at lege.

Kim prøver at få Amalies opmærksomhed og driller hende kærligt ved at prikke hende på næsen og fortælle Amalie hvor blød den er.

Amalie går stille med Kim ind og leger med de andre børn.

Da Amalie kommer hjem spørg hendes mor om hun har haft en god dag.

Amalie svarer ”nej, for Kim drillede mig med min næse og så måtte jeg ikke lege med Marie.”

Anden fortælling.

Børnehaven.

Thomas bliver hver dag afleveret i børnehaven af sin mor, ofte græder han og ville ikke ind.

Hans mor har tydeligvis ikke overskud til at trøste Thomas igen i dag, så hun siger til Thomas inden hun går hjem. ”Nu må du ikke græde, for så går mor bare hjem og græder!”

Thomas går alene og snøftende ind i børnehaven, han tager selv sit tøj af.

I gangen bliver han mødt af Helene, hun er en sød dame syntes Thomas.

Helene tager Thomas i hånden og går ind.

Nu er Thomas lidt mere glad, selvom hans mor sidder derhjemme og græder. Han tør ikke sige det til Helene, for hun må helst ikke blive sur på Thomas, fordi han har gjort sin mor ked af det.

Kunne ikke vælge. 

Begge er fra det virkelige liv. 

Billeder af vores fortælling Lille frø

Tegnet af Mads Fiil Thiel

Praksisfortælling/Solskinshistorie

Skovbørnehaven

Det var om sommeren. Der var lige startet en ny pædagog som hed Line. Da Line mødte på arbejdet, fik hun hurtig en god relation til Jonas. Jonas havde kun gået i børnehaven i 2 uger. Han kunne ikke snakke så meget dansk endnu, men selvom han ikke kunne forstå og sige så meget, fungerede han rigtig godt socialt i sammenværet med de andre børn.
Det var omkring middagstid, og da der var dejligt solskinsvejr udenfor, besluttede vi at sætte os ude på bænkene og spise vores madpakker. Jonas tog Line i hånden og førte hende hen til bænken. Han ville så gerne sidde ved siden af hende.
Jonas sad og stirrede ned i sin madkasse, han så ikke særlig begejstret ud. Line tog et kig ned i hans madpakke. Der lå 2 rugbrødsmadder med smør og ved siden af var der kyllingepølser og agurk. Line tog pølserne og agurken og lagde det op på hans rugbrødsmadder. Jonas kiggede på Line med et forvirret blik og med et lille smil på læben. Han begyndte straks at spise sine madder og inden man fik set sig omkring, var det hele væk. Jonas sad pludselig med ret ryg og med et smil helt op til ørerne. Line var ikke i tvivl, han var stolt over at have spist hele madpakken.
Det viste sig at være første gang, han havde spist sin madpakke i børnehaven.

Skrevet af Susan

Lille Frø

Lille frø

Der var engang en sød lille frø, som hed mamse, hun elskede at plaske i vandet hele dagen.

Mamse boede i en stor å sammen med hendes mor. 
I åen var der en masse åkander. Solen skinnede dagen lang og varmede vandet op.

Mamses allerbedste ven var en kæmpe stork med kun et ben, som hed Lenny Langben.

En dag da Mamse sad og nød solens stråler på en stor åkande, kom Lenny Langben susende forbi.

”Kom med Mamse, lad os flyve en tur. Jeg trænger til at få strukket mine vinger.”

”Jah, Lenny, det var en god idé, men jeg skal lige spørge min mor”

Mamse hoppede hen til hendes mor, som var ved at rydde op efter frokosten.
Mor Frø var vældig optaget af sine gøremål og så slet ikke at Mamse kom hen til hende.

”Åh, du gav mig et chok Mamsemus, havde slet ikke set dig.”

”Hihi, undskyld mor! Må Lenny langben og jeg flyve en tur? Jeg tror vi flyver ned til den store sø.” sagde mamse.

”Ja, det må I godt, men nu skal I passe på jer selv. Jeg har hørt at der er flyttet en ny bæverfamilie ind dernede, så I skal være søde ikke at drille dem.”

”Det lover jeg Mor Frø”

Mamse hoppede over til Lenny langben og han strakte sin store grå/hvide vinge ned til hende, så hun kunne komme op på hans ryg.

Sammen fløj de højt op mellem skyerne og mamse grinede højt.

”Det kilder i min mave når du flyver så hurtigt Lenny.”

Lenny dykkede ned mellem træerne.

”Hold fast Mamse, nu går det stærkt!

De fløj så hurtigt, at Mamse var lige ved at falde af.

Endelig nåede de ned til søen og Lenny landede ovenpå en stor bunke grene.

”Hov hov, hvad i al verden laver I! Det er faktisk vores hus I står ovenpå!”

Råbte den gamle bæver vredt og slog med halen mod træet og viste sine lange skarpe tænder frem.

”Undskyld, det var ikke med vilje!” Sagde Mamse, hun var meget ked af det der var sket. Hun blev lidt bange og en tåre trillede ned af kinden. 

”Lenny, skal vi ikke flyve hjem igen, jeg syntes ikke om at være her.”

”Jo, det kan vi godt.”

Da de fløj råbte bæveren efter dem:

”Det kommer I til at fortryde”.

Næste morgen da solen stod op vågnede Mor Frø og Mamse til en fæl lugt, noget var forandret i den lille å.

”Hvad sker der dog her? Vandet er jo helt grønt.” Sagde Frø mor.

”Det lugter mor, jeg kan ikke lide det” Sagde Mamse.

Pludseligt kunne de høre vingeslag komme hurtigt tættere på.

”Paaas påååååååååå” Råbte Lenny bag dem, men det var for sent og da han landede kom han til at skubbe Mamse ud i det ækle grønne vand.

Da Mamse kom op af vandet var hun fyldt med røde pletter som kløede helt vildt.

Hun kløede og kløede og kunne slet ikke stoppe igen.

”Mor, hjælp mig, jeg forstår ikke det her, det klør helt vildt!”

Lenny tog Mor Frø og Mamse op på ryggen og skyndte sig af flyve dem hen til den kloge Ugle.

Henne hos den kloge ugle.

”Kære kloge ugle, vil du ikke godt hjælpe os? Vandet var helt grønt i morges og da lille Mamse faldt i, fik hun pludseligt en masse røde pletter, som klør rigtig meget.”

Den kloge Ugle kiggede længe på Mamse og brummede mærkeligt.

”Lille Mamse er blevet allergisk overfor vandet i åen, I bliver nødt til at flytte ned til den store sø og se om vandet er mere rent der.”

Lenny fløj dem hurtigt ned til søen, hvor de fik øje på hvad problemet var.

”Hvad lavede I dog i går, I må have gjort bæverne vrede siden de har bygget sådan en stor dæmning. ” Spurgte Mor Frø.

”Jeg kom til at lande i deres hjem, det var virkelig ikke med vilje og vi sagde altså undskyld med det samme.”

Vandet i søen var lige så grønt som det i åen og umuligt for Mamse at bade i.

”Nu skal I få sagt undskyld til de bævere igen, så de fjerner den dæmning.” Sagde Mor Frø.

Henne ved bæverne sagde Mamse og Lenny igen undskyld og forklarede hvad der var sket.

Bæverne var ikke glade, men sagde okay til at fjerne dæmningen, så resten af åens og søens dyr kunne få frisk vand.

Da de var hjemme igen og vandet var rent, opdagede Mamse at hun stadig fik flere og flere pletter når hun hoppede i vandet.

Noget måtte der ske, Mamse måtte finde på noget nyt at lave hver dag.

”Du kan jo hjælpe mig med mine landinger, for det er jeg jo ikke vildt god til.” Sagde Lenny Langben.

Det syntes Mor Frø og Mamse var en super god idé, Mamse elskede jo at flyve dagen lang med Lenny. 
Da Lenny langt om længe lærte at lande rigtigt, tog de to sammen ud på eventyr og hjalp andre som havde brug for hjælp.

Sammen leve de lykkeligt til deres dages ende. 

80'erne og 90'erne

80’erne

1.        

Hvad er særligt interessant og overraskende ved årtiet, samfundsmæssigt, politisk og pædagogisk:

Svar:

Samfundsmæssigt og politisk:

De unge mennesker skal ledes over i teknisk-naturvidenskabelige uddannelser, mens de humanistiske skal på smalkost.

På pædagoguddannelserne bliver optaget reduceret med en tredjedel.

Haarders hovedargument er, at det er synd for de unge og samfundsøkonomisk ufornuftigt at uddanne til arbejdsløshed.

Mange børn oplever en stigning i skilsmisser. – Måske som følge af 70’ernes bløde opfattelse og ”hippie” mentalitet, denne trues nu af udviklingen som kræver mere af samfundet politisk. Der kommer en mere hård og krævende kant i politik. Punk kulturen vokser.

Antallet af skilsmisser toppede i 1985 med 14.385 mod 9.524 i 1970

Pædagogisk:

Medbestemmelse udvikles, det lægges større vægt på rum og inddeling af disse.

Der laves ”opgaverum” og gives mere plads til individuel udvikling.

Børn inddrages ofte i politiske opråb og bliver nærmest til små voksne, som bruges til opråb, protestsange osv.

Murens fald gav plads til udviklingen af individet, i stedet for at det er gruppen er bestemmer.

Rødstrømpekulturen og kvinderettigheder kommer i fokus.

2.       Hvilke forskelle og ligheder, mener I, kan spores fra dengang til nu? (komparativ analyse)

Svar:

Den politiske bevidsthed og samfundets krav til netop denne er stærk.

Man sætter sig meget ind i egne rettigheder som individ.

Børnemiljøvurderingen (2007) som den kendes i dag, grundlægges gennem muligheden for at være deltagende og give medbestemmelse.

Forskelle:

Man satte mere fokus på gruppen, hvor man i dag arbejder mere med fokus på individet.

Der er mere tryghed i samfundet og politisk ro, der findes ikke samme behov for opstand og protest.

De voksnes frygt præger ikke barnets liv og udvikling.

90’erne

3.        

Hvad er særligt interessant og overraskende ved årtiet, samfundsmæssigt, politisk og pædagogisk:

Svar:

Pasningsgarantien startes, forældrene bruger mere tid på arbejde og hjemmegående mødre bliver mindre populært. Der sker en voldsomt vækst i antallet af daginstitutionerne og pludseligt mangler der omkring 8.000 pædagoger/medhjælpere.

Kulturen ændre sig og bliver mere mediebestemt, zapperkulturen opstår.

Der kommer også flere fritidstilbud og pludseligt er eftermiddage optaget af fritidstilbud som fodbold, håndbold osv.

Udviklingen taber også nogle børn og begrebet ”ensomme børn” bliver mere kendt.

Pædagog’erne (bupl) vil ikke under nogen omstændigheder dele fagforening med ikke uddannet pædagogmedhjælpere.

Det hjemmelavede måltid bliver erstattet med fastfood.

Samfundet får travlt og tiden til hjemmelige værdier forsvinder.

Pædagogisk:

Der sættes mere fokus på fremtiden og kompetence udvikling.

Det enkelte barn skal tages alvorligt og værdsættes, ikke værdisættes.

4.       Hvilke forskelle og ligheder, mener I, kan spores fra dengang til nu? (komparativ analyse) :

Fastfood kom frem i 90’erne, hvor der i dag er mere fokus på den sunde livsstil.

Teknologien får mere og mere indgreb i hverdagen, zapperkulturen er nu ung/voksen og leder vejen for nutidens unge.

Forældrefokus kommer tilbage og  de bløde værdier i hjemmet bliver vigtige.

Flere uddanner sig og der ligges kæmpe pres på videnskulturen.

Der er flere valg i samfundet, hvilket også kan lede til forvirring.

Velkomst

Hej alle sammen.

Så er vi online.
Denne blog vil blive brugt til at formidle vores pædagogiske overvejelser, samt udvikle vores fagsprog.
Vi vil være modtagelig for kommentarer og konstruktiv feedback.

Med venlig hilsen

Mads, Anne, Mark og Susan.