Translate

onsdag den 13. februar 2013

Lille Frø


Lille frø
Der var engang en sød lille frø, som hed mamse, hun elskede at plaske i vandet hele dagen.
Mamse boede i en stor å sammen med hendes mor. 
I åen var der en masse åkander. Solen skinnede dagen lang og varmede vandet op.
Mamses allerbedste ven var en kæmpe stork med kun et ben, som hed Lenny Langben.

En dag da Mamse sad og nød solens stråler på en stor åkande, kom Lenny Langben susende forbi.
”Kom med Mamse, lad os flyve en tur. Jeg trænger til at få strukket mine vinger.”
”Jah, Lenny, det var en god idé, men jeg skal lige spørge min mor”
Mamse hoppede hen til hendes mor, som var ved at rydde op efter frokosten.
Mor Frø var vældig optaget af sine gøremål og så slet ikke at Mamse kom hen til hende.
”Åh, du gav mig et chok Mamsemus, havde slet ikke set dig.”
”Hihi, undskyld mor! Må Lenny langben og jeg flyve en tur? Jeg tror vi flyver ned til den store sø.” sagde mamse.
”Ja, det må I godt, men nu skal I passe på jer selv. Jeg har hørt at der er flyttet en ny bæverfamilie ind dernede, så I skal være søde ikke at drille dem.”
”Det lover jeg Mor Frø”
Mamse hoppede over til Lenny langben og han strakte sin store grå/hvide vinge ned til hende, så hun kunne komme op på hans ryg.

Sammen fløj de højt op mellem skyerne og mamse grinede højt.
”Det kilder i min mave når du flyver så hurtigt Lenny.”
Lenny dykkede ned mellem træerne.
”Hold fast Mamse, nu går det stærkt!
De fløj så hurtigt, at Mamse var lige ved at falde af.

Endelig nåede de ned til søen og Lenny landede ovenpå en stor bunke grene.
”Hov hov, hvad i al verden laver I! Det er faktisk vores hus I står ovenpå!”
Råbte den gamle bæver vredt og slog med halen mod træet og viste sine lange skarpe tænder frem.
”Undskyld, det var ikke med vilje!” Sagde Mamse, hun var meget ked af det der var sket. Hun blev lidt bange og en tåre trillede ned af kinden. 
”Lenny, skal vi ikke flyve hjem igen, jeg syntes ikke om at være her.”
”Jo, det kan vi godt.”
Da de fløj råbte bæveren efter dem:
”Det kommer I til at fortryde”.

Næste morgen da solen stod op vågnede Mor Frø og Mamse til en fæl lugt, noget var forandret i den lille å.
”Hvad sker der dog her? Vandet er jo helt grønt.” Sagde Frø mor.
”Det lugter mor, jeg kan ikke lide det” Sagde Mamse.
Pludseligt kunne de høre vingeslag komme hurtigt tættere på.
”Paaas påååååååååå” Råbte Lenny bag dem, men det var for sent og da han landede kom han til at skubbe Mamse ud i det ækle grønne vand.
Da Mamse kom op af vandet var hun fyldt med røde pletter som kløede helt vildt.
Hun kløede og kløede og kunne slet ikke stoppe igen.
”Mor, hjælp mig, jeg forstår ikke det her, det klør helt vildt!”
Lenny tog Mor Frø og Mamse op på ryggen og skyndte sig af flyve dem hen til den kloge Ugle.

Henne hos den kloge ugle.
”Kære kloge ugle, vil du ikke godt hjælpe os? Vandet var helt grønt i morges og da lille Mamse faldt i, fik hun pludseligt en masse røde pletter, som klør rigtig meget.”
Den kloge Ugle kiggede længe på Mamse og brummede mærkeligt.
”Lille Mamse er blevet allergisk overfor vandet i åen, I bliver nødt til at flytte ned til den store sø og se om vandet er mere rent der.”

Lenny fløj dem hurtigt ned til søen, hvor de fik øje på hvad problemet var.
”Hvad lavede I dog i går, I må have gjort bæverne vrede siden de har bygget sådan en stor dæmning. ” Spurgte Mor Frø.
”Jeg kom til at lande i deres hjem, det var virkelig ikke med vilje og vi sagde altså undskyld med det samme.”
Vandet i søen var lige så grønt som det i åen og umuligt for Mamse at bade i.
”Nu skal I få sagt undskyld til de bævere igen, så de fjerner den dæmning.” Sagde Mor Frø.

Henne ved bæverne sagde Mamse og Lenny igen undskyld og forklarede hvad der var sket.
Bæverne var ikke glade, men sagde okay til at fjerne dæmningen, så resten af åens og søens dyr kunne få frisk vand.

Da de var hjemme igen og vandet var rent, opdagede Mamse at hun stadig fik flere og flere pletter når hun hoppede i vandet.
Noget måtte der ske, Mamse måtte finde på noget nyt at lave hver dag.
”Du kan jo hjælpe mig med mine landinger, for det er jeg jo ikke vildt god til.” Sagde Lenny Langben.
Det syntes Mor Frø og Mamse var en super god idé, Mamse elskede jo at flyve dagen lang med Lenny. 
Da Lenny langt om længe lærte at lande rigtigt, tog de to sammen ud på eventyr og hjalp andre som havde brug for hjælp.

Sammen leve de lykkeligt til deres dages ende. 

1 kommentar:

  1. Fantastisk historie, mega sjov. Og godt fremlagt..:0)))

    SvarSlet