Translate

tirsdag den 26. februar 2013

Praksisfortælling/Solskinshistorie

Skovbørnehaven


Det var om sommeren. Der var lige startet en ny pædagog som hed Line. Da Line mødte på arbejdet, fik hun hurtig en god relation til Jonas. Jonas havde kun gået i børnehaven i 2 uger. Han kunne ikke snakke så meget dansk endnu, men selvom han ikke kunne forstå og sige så meget, fungerede han rigtig godt socialt i sammenværet med de andre børn.
Det var omkring middagstid, og da der var dejligt solskinsvejr udenfor, besluttede vi at sætte os ude på bænkene og spise vores madpakker. Jonas tog Line i hånden og førte hende hen til bænken. Han ville så gerne sidde ved siden af hende.
Jonas sad og stirrede ned i sin madkasse, han så ikke særlig begejstret ud. Line tog et kig ned i hans madpakke. Der lå 2 rugbrødsmadder med smør og ved siden af var der kyllingepølser og agurk. Line tog pølserne og agurken og lagde det op på hans rugbrødsmadder. Jonas kiggede på Line med et forvirret blik og med et lille smil på læben. Han begyndte straks at spise sine madder og inden man fik set sig omkring, var det hele væk. Jonas sad pludselig med ret ryg og med et smil helt op til ørerne. Line var ikke i tvivl, han var stolt over at have spist hele madpakken.
Det viste sig at være første gang, han havde spist sin madpakke i børnehaven.

Skrevet af Susan

1 kommentar:

  1. jeg synes det er en god fortælling i har lavet jer!

    SvarSlet