80'erne og 90'erne

80’erne

1.        

Hvad er særligt interessant og overraskende ved årtiet, samfundsmæssigt, politisk og pædagogisk:

Svar:

Samfundsmæssigt og politisk:

De unge mennesker skal ledes over i teknisk-naturvidenskabelige uddannelser, mens de humanistiske skal på smalkost.

På pædagoguddannelserne bliver optaget reduceret med en tredjedel.

Haarders hovedargument er, at det er synd for de unge og samfundsøkonomisk ufornuftigt at uddanne til arbejdsløshed.

Mange børn oplever en stigning i skilsmisser. – Måske som følge af 70’ernes bløde opfattelse og ”hippie” mentalitet, denne trues nu af udviklingen som kræver mere af samfundet politisk. Der kommer en mere hård og krævende kant i politik. Punk kulturen vokser.

Antallet af skilsmisser toppede i 1985 med 14.385 mod 9.524 i 1970

Pædagogisk:

Medbestemmelse udvikles, det lægges større vægt på rum og inddeling af disse.

Der laves ”opgaverum” og gives mere plads til individuel udvikling.

Børn inddrages ofte i politiske opråb og bliver nærmest til små voksne, som bruges til opråb, protestsange osv.

Murens fald gav plads til udviklingen af individet, i stedet for at det er gruppen er bestemmer.

Rødstrømpekulturen og kvinderettigheder kommer i fokus.

2.       Hvilke forskelle og ligheder, mener I, kan spores fra dengang til nu? (komparativ analyse)

Svar:

Den politiske bevidsthed og samfundets krav til netop denne er stærk.

Man sætter sig meget ind i egne rettigheder som individ.

Børnemiljøvurderingen (2007) som den kendes i dag, grundlægges gennem muligheden for at være deltagende og give medbestemmelse.

Forskelle:

Man satte mere fokus på gruppen, hvor man i dag arbejder mere med fokus på individet.

Der er mere tryghed i samfundet og politisk ro, der findes ikke samme behov for opstand og protest.

De voksnes frygt præger ikke barnets liv og udvikling.

90’erne

3.        

Hvad er særligt interessant og overraskende ved årtiet, samfundsmæssigt, politisk og pædagogisk:

Svar:

Pasningsgarantien startes, forældrene bruger mere tid på arbejde og hjemmegående mødre bliver mindre populært. Der sker en voldsomt vækst i antallet af daginstitutionerne og pludseligt mangler der omkring 8.000 pædagoger/medhjælpere.

Kulturen ændre sig og bliver mere mediebestemt, zapperkulturen opstår.

Der kommer også flere fritidstilbud og pludseligt er eftermiddage optaget af fritidstilbud som fodbold, håndbold osv.

Udviklingen taber også nogle børn og begrebet ”ensomme børn” bliver mere kendt.

Pædagog’erne (bupl) vil ikke under nogen omstændigheder dele fagforening med ikke uddannet pædagogmedhjælpere.

Det hjemmelavede måltid bliver erstattet med fastfood.

Samfundet får travlt og tiden til hjemmelige værdier forsvinder.

Pædagogisk:

Der sættes mere fokus på fremtiden og kompetence udvikling.

Det enkelte barn skal tages alvorligt og værdsættes, ikke værdisættes.

4.       Hvilke forskelle og ligheder, mener I, kan spores fra dengang til nu? (komparativ analyse) :

Fastfood kom frem i 90’erne, hvor der i dag er mere fokus på den sunde livsstil.

Teknologien får mere og mere indgreb i hverdagen, zapperkulturen er nu ung/voksen og leder vejen for nutidens unge.

Forældrefokus kommer tilbage og  de bløde værdier i hjemmet bliver vigtige.

Flere uddanner sig og der ligges kæmpe pres på videnskulturen.

Der er flere valg i samfundet, hvilket også kan lede til forvirring.