Lille frø
Der var
engang en sød lille frø, som hed mamse, hun elskede at plaske i vandet
hele dagen.
Mamse boede
i en stor å sammen med hendes mor.
I åen var der en masse åkander. Solen skinnede dagen lang og varmede vandet op.
I åen var der en masse åkander. Solen skinnede dagen lang og varmede vandet op.
Mamses
allerbedste ven var en kæmpe stork med kun et ben, som hed Lenny Langben.
En dag da
Mamse sad og nød solens stråler på en stor åkande, kom Lenny Langben susende forbi.
”Kom med
Mamse, lad os flyve en tur. Jeg trænger til at få strukket mine vinger.”
”Jah, Lenny,
det var en god idé, men jeg skal lige spørge min mor”
Mamse
hoppede hen til hendes mor, som var ved at rydde op efter frokosten.
Mor Frø var vældig optaget af sine gøremål og så slet ikke at Mamse kom hen til hende.
Mor Frø var vældig optaget af sine gøremål og så slet ikke at Mamse kom hen til hende.
Ӂh, du gav
mig et chok Mamsemus, havde slet ikke set dig.”
”Hihi,
undskyld mor! Må Lenny langben og jeg flyve en tur? Jeg tror vi flyver ned til
den store sø.” sagde mamse.
”Ja, det må
I godt, men nu skal I passe på jer selv. Jeg har hørt at
der er flyttet en ny bæverfamilie ind dernede, så I skal være søde ikke at drille dem.”
”Det lover
jeg Mor Frø”
Mamse
hoppede over til Lenny langben og han strakte sin store grå/hvide vinge ned til
hende, så hun kunne komme op på hans ryg.
Sammen fløj
de højt op mellem skyerne og mamse grinede højt.
”Det kilder
i min mave når du flyver så hurtigt Lenny.”
Lenny
dykkede ned mellem træerne.
”Hold fast
Mamse, nu går det stærkt!
De fløj så
hurtigt, at Mamse var lige ved at falde af.
Endelig
nåede de ned til søen og Lenny landede ovenpå en stor bunke grene.
”Hov hov,
hvad i al verden laver I! Det er faktisk vores hus I står ovenpå!”
Råbte den
gamle bæver vredt og slog med halen mod træet og viste sine lange skarpe tænder
frem.
”Undskyld,
det var ikke med vilje!” Sagde Mamse, hun var meget ked af det der var sket. Hun
blev lidt bange og en tåre trillede ned af kinden.
”Lenny, skal
vi ikke flyve hjem igen, jeg syntes ikke om at være her.”
”Jo, det kan
vi godt.”
Da de fløj
råbte bæveren efter dem:
”Det kommer
I til at fortryde”.
Næste morgen
da solen stod op vågnede Mor Frø og Mamse til en fæl lugt, noget var forandret
i den lille å.
”Hvad sker
der dog her? Vandet er jo helt grønt.” Sagde Frø mor.
”Det lugter
mor, jeg kan ikke lide det” Sagde Mamse.
Pludseligt
kunne de høre vingeslag komme hurtigt tættere på.
”Paaas
påååååååååå” Råbte Lenny bag dem, men det var for sent og da han landede kom
han til at skubbe Mamse ud i det ækle grønne vand.
Da Mamse kom
op af vandet var hun fyldt med røde pletter som kløede helt vildt.
Hun kløede
og kløede og kunne slet ikke stoppe igen.
”Mor, hjælp
mig, jeg forstår ikke det her, det klør helt vildt!”
Lenny tog
Mor Frø og Mamse op på ryggen og skyndte sig af flyve dem hen til den kloge
Ugle.
Henne hos
den kloge ugle.
”Kære kloge
ugle, vil du ikke godt hjælpe os? Vandet var helt grønt i morges og da lille
Mamse faldt i, fik hun pludseligt en masse røde pletter, som klør rigtig
meget.”
Den kloge
Ugle kiggede længe på Mamse og brummede mærkeligt.
”Lille Mamse
er blevet allergisk overfor vandet i åen, I bliver nødt til at flytte ned til
den store sø og se om vandet er mere rent der.”
Lenny fløj
dem hurtigt ned til søen, hvor de fik øje på hvad problemet var.
”Hvad lavede
I dog i går, I må have gjort bæverne vrede siden de har bygget sådan en stor
dæmning. ” Spurgte Mor Frø.
”Jeg kom til
at lande i deres hjem, det var virkelig ikke med vilje og vi sagde altså
undskyld med det samme.”
Vandet i
søen var lige så grønt som det i åen og umuligt for Mamse at bade i.
”Nu skal I få sagt undskyld til de bævere igen, så de fjerner den dæmning.” Sagde
Mor Frø.
Henne ved
bæverne sagde Mamse og Lenny igen undskyld og forklarede hvad der var sket.
Bæverne var
ikke glade, men sagde okay til at fjerne dæmningen, så resten af åens og søens
dyr kunne få frisk vand.
Da de var
hjemme igen og vandet var rent, opdagede Mamse at hun stadig fik flere og flere pletter når hun hoppede i vandet.
Noget måtte
der ske, Mamse måtte finde på noget nyt at lave hver dag.
”Du kan jo
hjælpe mig med mine landinger, for det er jeg jo ikke vildt god til.” Sagde
Lenny Langben.
Det syntes
Mor Frø og Mamse var en super god idé, Mamse elskede jo at flyve dagen lang med
Lenny.
Da Lenny langt om længe lærte at lande rigtigt, tog de to sammen ud på eventyr og hjalp andre som havde brug for hjælp.
Da Lenny langt om længe lærte at lande rigtigt, tog de to sammen ud på eventyr og hjalp andre som havde brug for hjælp.
Sammen leve
de lykkeligt til deres dages ende.
Fantastisk historie, mega sjov. Og godt fremlagt..:0)))
SvarSlet